Når kroppen giver slip – en rejse gennem sorg, længsel og accept
Jeg har hostet voldsomt de sidste dage. En tør hoste, som min læge kalder en virus.
Men jeg ved, det er mere end det. Min krop taler til mig. Den slipper, renser og forløser alt det, jeg har båret så længe.
Jeg har været igennem en dyb proces. Ikke kun fysisk, men sjæleligt.
Far’s pige – og det der forsvandt
Jeg var kun 8 år, da min fars kone, Birthe, kom ind i vores liv.
Min far og Birthe havde været kærester i årevis – alle vidste det, også min mor. Til sidst boede de endda hos os i et halvt år,
Indtil min mor bad ham vælge.
Og han valgte Birthe.
Dengang var jeg far’s pige.
Jeg elskede ham.
Jeg troede, vi havde et bånd, der ikke kunne brydes.
Men da han valgte hende, ændrede alt sig.
Hun kunne ikke lide mig og mine brødre især ikke Henning og mig , og som voksen blev hun direkte ondskabsfuld mod mig.
Nok en af de største smerte var dog, da de aflivede min elskede hund, Nico, mens jeg var i Skotland.
Nico var min bedste ven. Den eneste, jeg stolede på. Den, der altid var der, når jeg følte mig alene.
Birthe kunne ikke lide hunde – og især ikke ham. Så de tog beslutningen uden mig.
Noget inde i mig knækkede den dag.
Jeg begyndte at gå i byen tidligt. Allerede i 8. klasse drak jeg alkohol. Ikke fordi jeg ville, men fordi jeg ikke vidste, hvor jeg hørte til.
Jeg følte mig misforstået. Jeg vidste ikke, hvem jeg var. Så troede at jeg var sej når jeg drak, men nej tværtimod, jeg kommer længer og længer væk fra mig og min sjæl
At bryde fri – men ikke uden kamp
Da jeg blev voksen, fulgte jeg alligevel stadig min fars ord blindt.
Hver gang der var en udfordring i mit liv, sagde jeg:
“Min far siger…”
Jeg var sammen med Claus, Sofiias far.
Vi var unge, og vores forhold fungerede ikke. Da Sofiia var 9 måneder, gik vi fra hinanden.
Min far var forarget. Hvad ville andre sige?
Nu havde han en datter, der var alene med et barn.
Og som om det ikke var nok, besluttede jeg mig for at læse til ID-psykoterapeut.
Dér følte han, at jeg virkelig havde slået klik for mig, jeg var da ikke ved mit fulde 5
Han og Birthe gjorde alt, hvad de kunne for at tale mig fra det.
Hvorfor skulle vi grave op i fortiden? Hvorfor ikke bare lade det ligge?
Men jeg lyttede heldigvis ikke.
For første gang i mit liv holdt jeg fast i min egen sandhed.
Jeg tog min uddannelse. En af de bedste beslutning for min sjæls rejse.
Mens jeg tog min uddannelse, mødte jeg Søren, Annas far.
Anna kom til verden lige før, jeg blev færdiguddannet som ID-psykoterapeut.
På det tidspunkt boede vi på en gård i Jylland.
Langt fra det liv, jeg var vokset op i. men var dog i det mindste blevet gift
Jeg levede et liv Langt fra min fars forventninger.
Men tættere på mig selv, og alligevel ………
En stemme i natten ændrede alt
Da jeg var gift med Søren, havde jeg min klinik på torvet i Grindsted stor og smuk Jeg elskede den…
Jeg have en samarbejdspartner, der blev dræbt i en motorcykelulykke.
Jeg græd. Jeg græd og græd, og jeg kunne ikke forstå hvorfor.
Vi var ikke engang tætte, men jeg var fyldt med en dyb sorg, ingen kunne trøste mig ud af.
En nat, mens jeg lå i vores seng,
Blev rummet oplyst og hørte jeg en stemme:
“Hvis du dør nu, dør du så lykkelig?”
Jeg svarede ikke.
Stemme gentog sig:
“Hvis du dør nu, dør du så lykkelig?”
I samme øjeblik vågnede Søren og sagde: “Hvad var det for et lys?”
Dér vidste jeg, at det ikke bare var en tilfældighed.
Jeg vidste, at jeg ikke var lykkelig.
Jeg vidste, at jeg skulle skilles.
Så jeg forlod ham, og min illusion og den lykkelige kernefamilie gik i 1000 stykker
Jeg tog Anna og Sofiia med mig.
Det var til min fars & Birthes store skuffelse.
Nu var jeg enlig mor til to, selvstændig med en blomstrende forretning – men for min far & Birthe var det ikke nok.
For hvad ville andre sige?
Mørket og kampen for overlevelse
Jeg mødte en mand.
Han var verdensmand, charmerende, alle kunne lide ham. Han var smuk, han var storslået.
Og han var psykopat.
Han forsøgte at slå mig ihjel.
Da jeg endelig slap fri, sagde Birthe: “Hvad har du gjort? Du må jo have gjort noget, ellers ville han jo ikke have gjort sådan noget”
Igen det var mig, der havde fejlet, et af mine kæmpe temaer i mit liv er at blive valg fra uden af vide hvorfor
Kort efter døde min mor pludseligt.
Jeg var knust, hun var den der hold mit mens mit liv at total kaos, jeg var tæt på at ta mit eget liv,
Hvis dette var meningen med livet så ville jeg gerne takke af jeg kunne ikke mere.
Men heldigvis fik min mor talt mig fra det og det er jeg hende så dybt dybt taknemmelig over
Vi havde endelig fået et godt forhold i de sidste ni måneder af hendes liv, og så blev det revet fra mig.
Jeg var vred.
Jeg var ked af det
Jeg var ekstrem sårbar
Jeg var alene igen.
Men jeg skulle være stærk for mine piger og det var jeg de har ALTID været det mest dyrebare jeg har
En nærdød oplevelse og et nyt syn på livet
Jeg arbejdede hårdt.
Min forretning voksede, men jeg kørte mig selv i sænk.
En dag skulle jeg have en rutineoperation, men noget gik galt.
Jeg forlod min krop.
Jeg så lyset.
Jeg følte freden.
Og jeg ville ikke tilbage.
Men jeg blev kaldt tilbage.
Og mens jeg stadig var bevidstløs, ringede min far og Birthe til Sofiia ( som var højgravid ) i deres brandert og sagde:
“Hun er sikkert død.”
De havde jo ret.
For en del af mig døde den dag.
Men en ny version af mig blev også født.
At vælge kærlighed, trods alt
Nogle år gik, og den 18. september blev Birthe syg. Hun døde den 18. november. Det gik stærkt.
Det var ambivalent.
Men jeg tilgav hende.
Tilgivelse er ikke det samme som accept.
Og på hendes dødsleje lovede jeg hende, at jeg ville passe på min far.
Jeg gjorde det til mit vigtigste løfte. Måske endda for meget.
For jeg ville så gerne have hans accept. Jeg ville så gerne have hans kærlighed.
Det var mit indre barn, der stadig håbede, og havde en ufattelig længsel efter at blive elsket for den jeg er
Når kroppen siger stop
Alt det her – sorgen, længslen, håbet om at blive valgt først – det har boet i min krop.
Og nu slipper den.
Jeg kan mærke, hvordan jeg renser ud.
Jeg kan også mærke, hvordan mit indre barn endelig har fået, hvad hun længtes efter.
I de sidste 2-3 døgn af min fars liv fik jeg det, jeg hele livet har higet efter: hans accept, hans kærlighed……
( og tro mig det er et emne jeg har arbejdet med i 25-30 år )
Men det har kostet.
Og alligevel – jeg ville aldrig ha valgt anderledes
Fordi mit hjerte valgte kærlighed Dette var 1 del
af mit fortælling af hvordan jeg har oplevet livet med min far
Tusind tak for du læste med
Intentionen med disse oplæg er Døm ikke nogen, du ved ikke hvad der ligger bag deres handlinger

Skrevet af Psykoteraput Jenet Helvig Lovesnes
Seneste kommentar